Rudolph Tegners museum ved Hornbæk holder jubilæum i al stilfærdighed.
På vejen mellem sin bolig i Kildekrog ved Hornbæk
og Rudolph Tegners museum og statuepark i Villingerød
kører hver dag
kunstnerens enke, fru Elna
Tegner, i en snart 25 år
gammel Citroën.
Museet har i år samme jubilæum som bilen, og begge
parter »kører godt«, men fejrer
jubilæerne i stilfærdighed. Museumsdirektør Elna Tegner
ønsker ingen festligheder i anledningen; der skal ikke mere
være uro om den omstridte
kunstners navn.
- Museet blev indviet i stilfærdighed, og så holder vi også jubilæum uden ståhej,
siger fru Tegner. Man havde dengang fra
offentlighedens side været så ond
mod min mand, at vi undlod at
sende indbydelser til andet end en
snæver kreds. Alligevel var der
mange til indvielsen i sommeren
1938, det var jo en begivenhed.
Men det var omkring en tid, da vi
ikke ville holde aviser.
Den fredede park
Billedhuggeren Rudolph Tegner,
som har skabt museet, kunstværkerne
og fået fredet den 34 tønder
land store statuepark, samt skænkede det hele til offentligheden,
døde i 1950, 77 år gammel, og hans
nu 74-årige enke er nu den trofaste
vogter af hans minde, og af museet,
hvor han ligger begravet i en krypt
under gulvet. Ganske enkelt.
Rudolph Tegner opnåede aldrig
almindelig anerkendelse i sit fødeland.
Han udstillede i Paris på Salon des Artistes Francais
uden censur, og han opnåede i Frankrig de
højeste udmærkelser, blandt andet
Paris-salonens guldmedaille i 1931
for »Herakles og Hydraen«, der nu
er opstillet i bronze som fontæne
på havnepladsen ved jernbanestationen i Helsingør.
l Helsingør
Helsingørs berømte borgmester
gennem mange år Peder Christensen - kendt som »Kong Peder« -
var Rudolph Tegner en god mand.
Han sørgede for opstillingen af statuerne af Ofelia og Hamlet i Marienlyst Slotspark, og han erhvervede »Danserindebrønden« til opstilling ved indkørslen til Kronborg, da københavnerne ikke brød
sig om at have brønden i Kongens
Have.
Brygger Carl Jacobsen købte også værker af Rudolph Tegner,
blandt andet den statue, som han
i 1913 havde udført af sin hustru.
Den stod i mange år i Glyptotekets
have, men efter brygger Jacobsens
død blev den erstattet med Hansen-Jacobsens »Trold, der lugter kristenblod«, og skænket til Tegner Museet.
Finsen-monumentet
Mest kendt af Rudolph Tegners værker er vel monumentet for
Niels Finsen, »Mod lyset«, der i
1906 rejstes ved Rigshospitalet på
hjørnet ved Blegdamsvej. Gipsoriginalen og skitserne til dette
værk findes i dag på museet ved
Hornbæk.
Rudolph Tegner, der var af velhavende familie, var elev på Kunstademiet i 1890 med afgang to år
senere. Han udstillede første gang
1892, nitten år gammel, på Charlottenborg, og rejste året efter til
Paris for at studere.
Til Frankrig
Frankrig blev Rudolph Tegners
andet fædreland. Han boede der fra
1925 til sin død, men om sommeren
rejste han altid til Danmark og tilbragte ferien i sit hus ved Hornbæk. Her erhvervede han et stort
engareal - kaldet »Rusland« eller
»Sibirien« af den lokale befolkning,
fordi der aldrig kom et menneske,
og han skabte her sin statuepark.
I 1938 byggede han sammen med
sin hustru museet, der indeholder
hans livsværk - næsten 200 skulpturer og godt 200 malerier fra hans
mange rejser til Italien, Grækenland og Afrika.
Et betonhus
- Da museet blev indviet, anså
man stilen med de enkle grå betonvægge for at være sidste mode, fortæller fru Elna Tegner. I dag tror
folk, at det er en bunkers fra besættelsestiden. Sådan kan det skifte.
Jeg håber at kunne gennemføre en
udvidelse inden for de kommende
år, så der også kan blive plads til
Rudolph's tegninger og skitser i udstillingssalene.
- Giver museet overskud?
- Ja, vi klarer os uden penge
fra Kulturministeriet. Vi har lige
for egne midler og uden statsstøtte
ladet kgl. hofbronzestøber Rasmussen støbe Rudolph Tegners sidste
værk, »De blinde« i bronze, så det
kan bevares. Det var skam dyrt -
det kostede over 12.000 kroner.
"Satan i kvindeskikkelse" har en særlig historie. Den blev skænket til Tegner-museet i 1961 af et amerikansk jødisk ægtepar som tak for den hjælp, danskerne ydede jøderne under besættelsen. Det amerikanske ægtepar havde købt statuen før krigen, og havde først afvist at sælge den til Tegner-museet.
Vildtvoksende
- Parken må være dyr at holde?
- Vi har vor udmærkede kustode, Evald Andersen, og hans kone,
der passer museet, og der er naturligvis meget at gøre. Men parken
får lov til at vokse helt vildt. Her
kommer aldrig en gartner. Under
besættelsen ødelagde tyskerne en
del, og vi klagede ustandselig over
dem. En gang lykkedes det da at
holde dem borte i fjorten dage.
- Nu har vi især mange besøgende
om søndagen, og et stort tal tager
madpakken med og spiser den i
lyngbakkerne mellem statuerne og
med udsigten over Kattegat. Jeg er
imponeret over, hvor pænt folk
samler madpapir og andet sammen
efter sig. Vi kender ikke til skovsvin. Det vil sige - for år tilbage
var vi ude for det, men så blev der
opsat skilte med et skovsvin og
teksten »en gris du blir, hvis du kaster papir«.
Det respekterer gæsterne, danskerne har sans for humor ...
Udvidelser
- En udvidelse af museet vil være dyr.
- Hele museet kostede i 1938 godt 150.000 kroner, og det får man
jo ikke engang megen udvidelse
for i dag. Men jeg håber, at der
bliver en mulighed. Pengenes værdi er jo faldet - for 25 år siden
tog vi 25 øre i entre, nu tager vi
en tokrone.
- Statuerne bliver så smukt grønne
her, det er havgusen, tilføjer fru
Tegner. Ja, de statuer har jo snart
stået her længe og de kan holde næsten evigt.
Det er så længe siden altsammen,
jeg blev gift med Rudolph i 1911, og det varede i 39
år til trods for, at hans far før
vort bryllup sagde, at det næppe
ville vare mere end tre måneder.
Trafikken
- Skal der stilles flere statuer op?
- Nej, det er der ikke planer
om. I 1944 tilbød Rudolph Tegner
statuen af tre unge piger til opstilling i Hornbæk
ved jernbaneoverskæringen. Men det blev aldrig til noget, slutter fru Tegner. Man sagde, at de var farlige for trafikken.
Rudolph Tegner er blevet sammenlignet med
Vigeland i Norge
og med Rodin i Frankrig, og han
var med til at holde kunstdebatten
levende i Danmark. Også i dag
kan der opstå strid og debat i
kunstnerkredse, når Rudolph Tegners navn
bliver nævnt - et sikkert tegn på, at hans kunst er levende og lever videre.
Tegner var en provokatør mod dogmatikken, en oprører mod stilismen. Han er blevet betegnet som en ensom romantiker i naturalismens epoke. Da han i 1915 fremkom med et forslag til en »Livets Port« til Fælledparken, delte det intellektuelle København sig i to lejre, og han blev støttet af navne som Georg Brandes, Svend Lange og Sophus Michaëlis. Men modstanderne vandt.
20.000 besøgende
Ved Rudolph Tegners død blev det skrevet om ham, at man med respekt ville mindes hans konsekvente livslinie og hans trofasthed mod det fædreland, hvis gunst han bejlede forgæves til. Gang på gang tilbød han den danske offentlighed sin kunst som gave, men blev afvist. Han havde råd til en sådan gestus, men han havde sandelig også haft råd til at lade være, til at lade hånt om det folk, der så ubekymret vragede ham.
Nu besøger op mod 20.000 mennesker hvert år Rudolph Tegner-museet. Spiser medbragt mad i den skønne fredede statuepark - og samler respektfuldt madpapiret op. Også den danske offentlighed hæger nu om kunstnerens minde.
Andreas Dalgaard
(Artiklen er tilgået Danmarks Kunstbibliotek og er ikke noteret med kilde og dato)
|