Museet - herunder set fra luften - ligger nær Dronningmølle i Nordsjælland. Museet er kun åben i sommerhalvåret. Hjemmesiden er: rudolphtegner.dk Adresse: Museumsvej 19, 3120 Villingerød, Donningmølle. Tlf. 4971 9177.

95. Female Figure. A Fragment. 1904, plaster. See a large picture.

I de lyngklædte bakker rundt om museet, også kaldet "Rusland", er opstillet i alt 14 af Tegners bronze-skulpturer. I 1916 købte Tegner den første del af området, og opstillede Kong Ødipus og Antigone som den første. I juni 1924 opstilledes gruppen Kærlighedens Mysterium som består af: Kysset, Hengivenhed og Ofringen. Endvidere De tørstige Børn, I Mulmets Skød og Reden. I 1925 skænkede Tegner det 34 tønder land store område - og alle skulpturerne - til det offentlige. Her er fri adgang hele året; området er fredet.

"Rusland", tegnet af Helge Parding, 1977

I sommeren 2008 spurgte et medlem mig: "Hvoraf kommer navnet "Rusland" om landskabet ved Tegners museum? - I sidste uge nævnte øko-landmand Niels Stokholm (Thorshøjgård) i DR Pr. 1 i udsendelsen "Stedsans", at navnet oprindelig var "broder Rus' land", hvor broder Rus var en munk, som så dybt i altervinen og boede i en hule i området! - Den forklaring virkede ikke helt overbevisende på mig! - Er der mon skrevet om emnet i en artikel eller lign.?"

Jeg svarede: "Frederiksborg Amt har udgivet en folder med titlen "Rusland". Her står, at "Navnet Rusland kan skyldes områdets afsides beliggehed". I Trap fra 1953 nævnes lokaliteten "Rusland", men oprindelsen forklares ikke. På Gilleleje lokalhistoriske arkiv gætter man på, at området er øde og har ligget langt væk fra alting, ligesom et tilsvarende område på Fyn har fået navnet Sibirien. Tættere kan jeg ikke komme."

I Gyldendals Egnsbeskrivelse (1972), bind 9, side 47f skrives dette: "Øst for landevejen fra Dronningmølle til Villingerød støder man på et levn af det sandflugtslandskab, der tidligere strakte sig milevidt langs Nordsjællands kyster. Det øde og ufrugtbare bakkedrag, der aldrig har heddet andet end Rusland, hæver sig op fra Pandehave Å’s brede smeltevandsdal med et vildnis af selvsået eg og breder sig vestover iklædt lyng med ene og gyvel foruden spredt bevoksning af gran og fyr. Lidt af et chok er det i den nordlige del af bakkerne, hvoraf Ca. 120 ha er fredet, at møde den monstrøse betonkasse, billedhuggeren Rudolph Tegner lod opføre som museum for sine originalarbejder. Tegners velformede, let overspændte figurkunst er også rykket ud i bakkerne i en skulpturpark, der rummer 15 af hans arbejder. Kunstneren selv, der døde i 1950, ligger begravet i en skjult krypt i museet."

Billedtekst: "Rundt om i landet findes steder så øde og ugæstmilde, at de i folkemunde først, siden også officielt allesammen er kommet til at hedde Sibirien. Rusland derimod hedder - bortset fra en østjysk gård - kun et afsides bakkedrag i Villingerøds udmarker oppe under Dronningmølle. Her på de magre bakkehæld har lyngen slået sig ned, fulgt af enebærbuske, der pletvis ligefrem danner høje krat mellem gamle bevoksninger af forkrøblet eg, bøg og røn."

En sjov vinkel på emnet er denne oplevelse: "Da jeg var barn (vi havde sommerhus i Hornbæk), troede jeg, at navnet skyldtes, at museumsbygningen (i min forestilling) lignede Kreml!"

For at følge op på sagen, spurgte jeg mig for på Esrum kloster. Lone Johnsen svarede: "Ja, vi kender rigtig meget til Border Ruus. Faktisk er historien om Broder Ruus et tema i bogen om Esrum Kloster, som enten kan bestilles hos os eller lånes på biblioteket. Det er vurderingen, at det er en efter-reformations legende, som har til formål at bringe klostervæsenet i miskredit."

Til slut kontaktede jeg professor Bent Jørgensen, Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Navneforskning. Han skriver: "I vores samlinger forekommer navnet første gang anvendt om et par huse under Dronningemølle nævnt i Postadressebogen fra 1918. På målebordsbladet fra 1934 er navnet også kommet på kort, og nu om arealet ved Tegnermuseet. Det samme navn forekommer ganske rigtigt på Fyn og enkelte andre steder i landet. Det må alle steder anses for at være et nedsættende navn sigtende til, at det pågældende sted opfattedes som liggende meget langt væk. Det navneforklarende sagn om broder Rus har mange paralleller. Den slags har så godt som aldrig noget på sig."

Det sidste ord får forfatteren Godfred Hartmann (1913-2001), som i "Nordsjællandsrejsen" (1978) skriver om sin barndom i Horneby: "Jeg ved ikke, hvorfor de mærkelige bakker hedder Rusland, men for os var det det yderste Sibirien. Moser og åløb og lyngbakker med gyvel og vilde kaprifolier og sortbrun tørvejord. Rudolph Tegners "Ødipus" sad oppe på bakken. Han rakte en ranglet arm op mod himlen og i hovedet to tomme øjenhuler. Det var svært uhyggeligt. Det var, som var det selve den isnende død, der sad deroppe i lyngen. Først langt senere opstillede Tegner alle de andre figurer og opførte det museum, hvor han selv ligger begravet i en krypt under gulvet som en anden Thorvaldsen. Men han holdt af stedet, og reddede det formentlig fra udstykning ved en øjeblikkelig fredning. Men vi var bange for "Ødipus", og den sorte silhouet lyste imod os mod aftenrødmen. Når vi rullede ned i gavlværelset, kunne vi se den oppe på bakken, og han blev så tydelig, da Ole Nielsen fældede de store asketræer uden for gavlen for at få lidt mere lys ind i stuen. Så hørte vi også kirkeklokkerne fra Villingerød på en helt anden måde. Vi fulgte glimtet fra Nakkehoved på rullegardinet, og vi så skyggen af sprosserne på lærredet som sorte kors, når keglen fejede ned imod os. Så prøvede jeg at lade være med at tænke på "Ødipus". Men en aften vækkede de os, og vi kunne høre mange vogne på vejen, og mod nord var himlen helt rød. Derude sad "Ødipus" med en luende baggrund. Hulerød badehotel brændte ned til grunden i løbet af en time, og næste dag fortalte Ole Nielsen med sin pibende stemme, hvordan damer var blevet hejst ud af vinduerne i det blotte linned."

På vejen mellem sin bolig i Kildekrog ved Hornbæk og Rudolph Tegners museum og statuepark i Villingerød kører hver dag kunstnerens enke, fru Elna Tegner, i en snart 25 år gammel Citroën.

Museet har i år samme jubilæum som bilen, og begge parter »kører godt«, men fejrer jubilæerne i stilfærdighed. Museumsdirektør Elna Tegner ønsker ingen festligheder i anledningen; der skal ikke mere være uro om den omstridte kunstners navn.

- Museet blev indviet i stilfærdighed, og så holder vi også jubilæum uden ståhej, siger fru Tegner. Man havde dengang fra offentlighedens side været så ond mod min mand, at vi undlod at sende indbydelser til andet end en snæver kreds. Alligevel var der mange til indvielsen i sommeren 1938, det var jo en begivenhed. Men det var omkring en tid, da vi ikke ville holde aviser.

Billedhuggeren Rudolph Tegner, som har skabt museet, kunstværkerne og fået fredet den 34 tønder land store statuepark, samt skænkede det hele til offentligheden, døde i 1950, 77 år gammel, og hans nu 74-årige enke er nu den trofaste vogter af hans minde, og af museet, hvor han ligger begravet i en krypt under gulvet. Ganske enkelt.

Rudolph Tegner opnåede aldrig almindelig anerkendelse i sit fødeland. Han udstillede i Paris på Salon des Artistes Francais uden censur, og han opnåede i Frankrig de højeste udmærkelser, blandt andet Paris-salonens guldmedaille i 1931 for »Herakles og Hydraen«, der nu er opstillet i bronze som fontæne på havnepladsen ved jernbanestationen i Helsingør.

Helsingørs berømte borgmester gennem mange år Peder Christensen - kendt som »Kong Peder« - var Rudolph Tegner en god mand. Han sørgede for opstillingen af statuerne af Ofelia og Hamlet i Marienlyst Slotspark, og han erhvervede »Danserindebrønden« til opstilling ved indkørslen til Kronborg, da københavnerne ikke brød sig om at have brønden i Kongens Have.

Brygger Carl Jacobsen købte også værker af Rudolph Tegner, blandt andet den statue, som han i 1913 havde udført af sin hustru. Den stod i mange år i Glyptotekets have, men efter brygger Jacobsens død blev den erstattet med Hansen-Jacobsens »Trold, der lugter kristenblod«, og skænket til Tegner Museet.

Mest kendt af Rudolph Tegners værker er vel monumentet for Niels Finsen, »Mod lyset«, der i 1906 rejstes ved Rigshospitalet på hjørnet ved Blegdamsvej. Gipsoriginalen og skitserne til dette værk findes i dag på museet ved Hornbæk.

Rudolph Tegner, der var af velhavende familie, var elev på Kunstademiet i 1890 med afgang to år senere. Han udstillede første gang 1892, nitten år gammel, på Charlottenborg, og rejste året efter til Paris for at studere.

Frankrig blev Rudolph Tegners andet fædreland. Han boede der fra 1925 til sin død, men om sommeren rejste han altid til Danmark og tilbragte ferien i sit hus ved Hornbæk. Her erhvervede han et stort engareal - kaldet »Rusland« eller »Sibirien« af den lokale befolkning, fordi der aldrig kom et menneske, og han skabte her sin statuepark.

I 1938 byggede han sammen med sin hustru museet, der indeholder hans livsværk - næsten 200 skulpturer og godt 200 malerier fra hans mange rejser til Italien, Grækenland og Afrika.

"Satan i kvindeskikkelse" har en særlig historie. Den blev skænket til Tegner-museet i 1961 af et amerikansk jødisk ægtepar som tak for den hjælp, danskerne ydede jøderne under besættelsen. Det amerikanske ægtepar havde købt statuen før krigen, og havde først afvist at sælge den til Tegner-museet.

- Da museet blev indviet, anså man stilen med de enkle grå betonvægge for at være sidste mode, fortæller fru Elna Tegner. I dag tror folk, at det er en bunkers fra besættelsestiden. Sådan kan det skifte. Jeg håber at kunne gennemføre en udvidelse inden for de kommende år, så der også kan blive plads til Rudolph's tegninger og skitser i udstillingssalene.
- Giver museet overskud?
- Ja, vi klarer os uden penge fra Kulturministeriet. Vi har lige for egne midler og uden statsstøtte ladet kgl. hofbronzestøber Rasmussen støbe Rudolph Tegners sidste værk, »De blinde« i bronze, så det kan bevares. Det var skam dyrt - det kostede over 12.000 kroner.

- Parken må være dyr at holde?
- Vi har vor udmærkede kustode, Evald Andersen, og hans kone, der passer museet, og der er naturligvis meget at gøre. Men parken får lov til at vokse helt vildt. Her kommer aldrig en gartner. Under besættelsen ødelagde tyskerne en del, og vi klagede ustandselig over dem. En gang lykkedes det da at holde dem borte i fjorten dage.

- Nu har vi især mange besøgende om søndagen, og et stort tal tager madpakken med og spiser den i lyngbakkerne mellem statuerne og med udsigten over Kattegat. Jeg er imponeret over, hvor pænt folk samler madpapir og andet sammen efter sig. Vi kender ikke til skovsvin. Det vil sige - for år tilbage var vi ude for det, men så blev der opsat skilte med et skovsvin og teksten »en gris du blir, hvis du kaster papir«. Det respekterer gæsterne, danskerne har sans for humor ...

- En udvidelse af museet vil være dyr.
- Hele museet kostede i 1938 godt 150.000 kroner, og det får man jo ikke engang megen udvidelse for i dag. Men jeg håber, at der bliver en mulighed. Pengenes værdi er jo faldet - for 25 år siden tog vi 25 øre i entre, nu tager vi en tokrone.

- Statuerne bliver så smukt grønne her, det er havgusen, tilføjer fru Tegner. Ja, de statuer har jo snart stået her længe og de kan holde næsten evigt. Det er så længe siden altsammen, jeg blev gift med Rudolph i 1911, og det varede i 39 år til trods for, at hans far før vort bryllup sagde, at det næppe ville vare mere end tre måneder.

- Skal der stilles flere statuer op?
- Nej, det er der ikke planer om. I 1944 tilbød Rudolph Tegner statuen af tre unge piger til opstilling i Hornbæk ved jernbaneoverskæringen. Men det blev aldrig til noget, slutter fru Tegner.
Man sagde, at de var farlige for trafikken.

Rudolph Tegner er blevet sammenlignet med Vigeland i Norge og med Rodin i Frankrig, og han var med til at holde kunstdebatten levende i Danmark. Også i dag kan der opstå strid og debat i kunstnerkredse, når Rudolph Tegners navn bliver nævnt - et sikkert tegn på, at hans kunst er levende og lever videre.

Tegner var en provokatør mod dogmatikken, en oprører mod stilismen. Han er blevet betegnet som en ensom romantiker i naturalismens epoke. Da han i 1915 fremkom med et forslag til en »Livets Port« til Fælledparken, delte det intellektuelle København sig i to lejre, og han blev støttet af navne som Georg Brandes, Svend Lange og Sophus Michaëlis. Men modstanderne vandt.

Ved Rudolph Tegners død blev det skrevet om ham, at man med respekt ville mindes hans konsekvente livslinie og hans trofasthed mod det fædreland, hvis gunst han bejlede forgæves til. Gang på gang tilbød han den danske offentlighed sin kunst som gave, men blev afvist. Han havde råd til en sådan gestus, men han havde sandelig også haft råd til at lade være, til at lade hånt om det folk, der så ubekymret vragede ham.

Nu besøger op mod 20.000 mennesker hvert år Rudolph Tegner-museet. Spiser medbragt mad i den skønne fredede statuepark - og samler respektfuldt madpapiret op. Også den danske offentlighed hæger nu om kunstnerens minde.
Andreas Dalgaard